Gå til hovedindhold

Skolefravær

Her kan du finde information om og gode råd til, hvad du som fagprofessionel kan gøre, hvis du oplever, at et en elev har stigende skolefravær.

Skolefraværet kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle elever kommer sporadisk i skole, andre er mere selektive i deres valg af fremmøde og enkelte dukker ikke op i længere perioder. Både årsager i hjemmene, eksempelvis forældre med behov for støtte, eller på skolerne, herunder oplevet ubehag, kan bevirke fraværets karakter. Fælles for fraværet er, at det oftest er et tegn på, at den pågældende elev generelt ikke trives socialt og/eller psykologisk. 

På denne side har vi samlet viden om skolefravær, og hvordan man kan arbejde systematisk og helhedsorienteret med det på tværs af skole og hjem. Siden er ment som kilde til inspiration og hjælp for skolerne i Greve Kommune, hvor der er behov for forebyggende indsatser ift. skolefravær.

Hvad kan gøre som fagprofessionel på skolerne?

Ofte ser skolens medarbejdere begyndende tegn på psykisk mistrivsel langt før det udvikler sig til bekymrende skolefravær. Det er blandt andet ændringer i elevens adfærd, fremtoning og emotionelle reaktionsmønstre, som ikke er som de plejer. Du har som skolemedarbejder måske allerede en fornemmelse af, at der er noget ved en elev, der ikke er som det skal være.

I nedestående skema finder du en række opmærksomhedspunkter du kan holde øje med og gøre brug af både før, under og efter du har lagt mærke til bekymrende skolefravær.

Skema til opsporing og opmærksomhed ved skolefravær

Mistrivsel og bekymrende skolefravær kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte elev her og nu samt på længere sigt. Derfor er tidlig indsats og forebyggelse vigtigt. 

Igangsættelsen af sådanne kræver, at du som fagprofessionel handler på dine tidlige observationer. Vi har opstillet 6 skridt til, hvad du som skolemedarbejder kan gøre, når du oplever tidlige tegn på bekymrende skolefravær.

6 skridt ved bekymrende skolefravær og psykisk mistrivsel

1
Del bekymringer med dine kollegaer 

  2
Kontakt forældrene og inviter dem til et møde
     

3
Drøfte bekymringer, årsager samt løsningsmuligheder i klasseteamet forud for mødet.

Anvend fx værktøjet Caseformulering

 

4
Udarbejd en handleplan i samarbejde med forældrene, der har til formål at reducere elevens fravær.     

Anvend fx værktøjerne Aftaleark og SMART-mål

     
5
Hav løbende kontakt med forældrene, eleven og involverede parter i indsatsperioden. Følg løbende op på konkrete handlinger og aftaler
 

6
Afhold afsluttende møde med forældre, eleven og involverede parter omhandlende eventue videre handling

 

 

Under, før og efter indsatsperioden kan du med fordel arbejde aktivt med at indtænke det fraværende barn i det sociale klassefællesskab samt styrke trivselsarbejdet til gavn for alle.

Systematik i indsatserne er centralt. Her finder I forskellige værktøjer, der kan støtte jer i arbejdet med de 6 skridt. Værktøjerne understøtter det systematiske arbejde med 1) afdækning 2) handlinger og opfølgning. Vigtigst er, at skolen arbejder med det, der fungerer bedst for den.

Obs. Åbn dokumenterne i skrivebordsappen for bedste format.

Caseformulering

Caseformuleringen giver et overblik over barnets situation og sammenfatter samtidig de fagprofessionelles oplevelse af situationen. Formålet med værktøjet er at være nysgerrige på alle barnet/den unges kontekster fx relationer til kammeraterne, andre voksne og læringsmiljøet i klassen, der kan have betydning for den aktuelle problemstilling skolefravær.

Specifikt er der tale om følgende:

  • Opretholdende faktorer: Medvirker til at fastholde barnets skolevægring som fx manglende lærerstøtte, ensomhed, overbeskyttende forældre, lavere tro på egen mestring
  • Beskyttende faktorer: Fremmer barnets lyst til og fremmøde i skolen fx god lærer-elev relation, tryghed, venner, forudsigelighed, forældresamarbejde
  • Prædisponerende faktorer: Går forud for skolefraværet, men kan være af betydning for dette fx diagnoser, dysfunktionelle familieforhold, lærerskift
  • Udløsende faktorer: Er konkrete hændelser, som er direkte årsagsforklarende til skolefraværet fx mobning

Værktøjet er således ment som en hjælp til at identificere og nuancere forskellige betydningsfulde faktorer i og omkring barnet. Samtidig gør den det også lettere at give en fælles retning for hvor og hvad, der skal ske af af forandrende tiltag.

Step-by-step
1. Udfyld caseformuleringen i samarbejde med kollegaer fx på et netværksmøde for at få flest mulige inputs.
2. Gennemgå relevante dele af den udfyldte caseformulering med forældrene og vær åben overfor deres tilføjelser eller ændringer, da en fælles forståelsesramme er nødvendig for et succesfuldt samarbejde og virkning.
3. Udvælg et bestemt fokusområde, som afsæt for det videre arbejde samt hvilke handlinger netværket kan afprøve med henblik på den ønskede forandring.

Caseformulering

Aftaleark

Aftalearket har til formål at sikre, at barnets perspektiv bliver tilgodeset og, at barnet dermed føler sig set, hørt og anerkendt gennem hele processen. Derfor udfyldes aftalearket af den fagprofessionelle sammen med barnet. Her spørges blandt andet ind til barnets egne overvejelser om grunde til skolefraværet og oplevede tegn.

Derudover giver et udfyldt aftalearket et systematisk overblik over tegn, tiltag og møder, så der løbende kan følges op på barnets situation og sikre, at tiltagende hat en positiv effekt på barnets trivsel, læring og fremmøde.

Step-by-step
1. Udfyld i samarbejde med barnet.
2. Indgå en aftale med barnet og forældrene om, hvilke handlinger, som er realistiske at arbejde videre med.
3. Arbejd systematisk med skolefraværet med støtte af aftalearket og SMART-mål.

Aftaleark

SMART-mål

SMART-målene fokuserer på, at sætte mål, der er: Specifikke, Målbare, Accepteret, Realistiske og Tidsbestemte. Værktøjet medvirker til en konkretisering og systematisering af vores arbejde og udvikling med forebyggelse af skolefravær.

Step-by-step
1. Formuler 2-5 SMART-mål i samarbejde med barnets forældre og/eller det professionelle netværk rundt barnet.
2. Relater det primære SMART-mål til genetableringen af en normal skolegang for barnet.
3. Skriv målene ned og tjek, at de alle er specifikke, målbare, accepteret, realistiske og tidsbestemte.
4. Iværksæt prøvehandlinger og tiltag til at opfylde målene et ad gangen.

SMARTmål

 

Læs mere om metoder og redskaber i bogen "Forebyg Skolefravær" af Mette Nors (2021), Forlaget Dafolo.

Såfremt der ikke sker en positiv ændring i fraværet trods en plan, skal der laves en underretning om dette til Familierådgivningen. Underretningen skal beskrive hvilken indsats skolen har gjort før Familierådgivningen underrettes, herunder om barnets fravær har været drøftet på dialogudvalget. Familierådgivningen indleder herefter et samarbejde med forældre, barn, skolen og øvrige relevante samarbejdspartnere. 

OBS: Ved alvorlig eller akut bekymring for en elevs trivsel skal Familierådgivningen altid underrettes. 

Fremmøde og Trivsel 

Frem til udgangen af skoleåret 2023/2024 løber projektet Fremmøde og Trivsel, der har fokus på at hjælpe børn med skolefravær.

Projektets indsatser er målrettet elever på Hedelyskolen, men andre skoler er velkomne til også at tage kontakt til Team Fremmøde og Trivsel, hvis der eksempelvis er behov for sparring, information eller lignende.

Du kan læse mere om projektet Fremmøde og Trivsel her.

Forældretelefonen 

Er der behov for eller efterspørger forældrene selv børnefaglig rådgivning i forbindelse med deres barns skolefravær eller andet, så kan de med fordel oplyses følgende nummer til ForældreTelefonen: 35 55 55 57 

ForældreTelefonen er en gratis anonym rådgivningstjeneste for forældre og pårørende. Rådgiverne på ForældreTelefonen har alle en børnefaglig uddannelse. 

Du kan læse mere om ForældreTelefonen her.

Materialer til inspiration

Sidst opdateret: 18. november 2023

Kontakt

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Hundige Allé 11
2670 Greve

Telefon: 43 97 37 70

Send Digital Post (kræver MitID)