Gå til hovedindhold

Cool Kids/Chilled

Cool Kids/Chilled angstprogram til 8-12 årige og 13-17 årige. Indsatsen er målrettet børn og unge præget af angst.

Målgruppen er børn og unge, hvis primære udfordring er angst og bekymring. Det kan f.eks. være børn og unge, der bekymrer sig meget, tænker meget på, hvad der kan gå galt og spørger: ”Hvad nu hvis?” Eller børn og unge, der ofte ikke ønsker at deltage i sociale aktiviteter og kan have fravær i skolen. Barnet/den unge skal kunne indgå i et gruppeforløb med op til 8 børn og deres forældre.

Forældre og fagprofessionelle kan i fællesskab henvise til indsatsen. Anvend henvisningsskema til Cool kids/Chilled nedenfor. Henvisningen sendes til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/PPR på: pprgreve@greve.dk

Deadline for at indsende ansøgninger til næste forløb er den 20. juni 2022.

Hvis I som fagprofessionelle eller forældre har spørgsmål til Cool Kids/Chilled, kan I kontakte specialpædagogisk konsulent Dina Hauritz på tlf. 5116 8446.

Henvisningskema

Læs mere

Cool Kids er et gruppeforløb til børn i alderen 8-12 år som er præget af
angst- og bekymring.

I gruppeforløbet får barnet og forældre konkrete redskaber og metoder, som gør det lettere at håndtere utryghed, bekymring og angst i hverdagen. I forløbet møder barnet jævnaldrende med lignende vanskeligheder, og forældre får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre.

Chilled er et gruppeforløb til unge i alderen 13-17 år som er præget af angst og bekymring.

I gruppeforløbet får den unge og forældre konkrete redskaber og metoder,
som gør det lettere at håndtere utryghed, bekymring og angst i hverdagen.
I forløbet møder den unge jævnaldrende med lignende vanskeligheder, og
forældre får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre.

Målgruppen er børn/unge hvis primære udfordring er angst og bekymring.
Barnet/den unge skal kunne indgå i et gruppeforløb med op til 8 børn/unge og deres
forældre.

Børn/unge med angst:

  • Bekymrer sig ofte meget og tænker på, hvad der kan gå galt - stiller
    f.eks. spørgsmål som ”Hvad nu hvis….?”
  • Holder sig tæt på sine forældre, når de færdes ude og tør ikke være
    alene hjemme.
  • Stiller mange spørgsmål og kræver konstant beroligelse.
  • Ønsker ofte ikke at deltage i sociale aktiviteter og kan have fravær i
    skolen.
  • Har svært ved at falde i søvn om natten og kan være utrygge ved at
    sove alene/i egen seng.
  • Undgår uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på
    undskyldninger.
  • Klager over hoved- eller mavepine e.l.
  • Gruppeforløbet løber over 10 gange á 2 timers varighed over en 3 -
    4 måneders periode og foregår mandage i tidsrummet 14-16. Forløbet
    vil veksle mellem undervisning og arbejde med konkrete opgaver.
    De første gange mødes gruppen ugentligt, herefter kan der gå lidt
    længere tid imellem.
  • Det er vigtigt, at mindst én forælder deltager aktivt i forløbet og lærer
    de samme metoder og strategier som barnet for bedre at kunne
    støtte og vejlede derhjemme.
  • Der er max 6-8 børn i en gruppe samt deres forældre.
  • Det er vigtigt, at både børn og forældre deltager i hver session, så
    alle får det fulde udbytte af tilbuddet.
  • Det er ligeledes vigtigt, at der sættes tid af mellem sessionerne til at
    øve sig og lave hjemmeopgaver.

Mere end hver 10. unge har så store problemer med angst og bekymring, at det griber forstyrrende ind i den unges liv og udvikling samt i familiens hverdag. Forskningsresultater viser, at Cool Kids og Chilled programmerne har en betydelig effekt, og at op mod 80% opnår at blive angstfrie eller har det betydeligt bedre efter forløbet.

Greve Kommune har et team af fagprofessionelle, der er uddannet i Cool Kids programmet. Teamet består af psykologer og specialpædagogiske konsulenter. To fagprofessionelle vil lede de enkelte gruppeforløb.

Tilbuddet er gratis.

Forældre tager kontakt til en fagprofessionel fra kommunen f.eks. en lærer/pædagog fra barnets skole, en sundhedsplejerske, en medarbejder fra PPR eller en familierådgiver, som kan henvise barnet. Henvisning sendes til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning / PPR på pprgreve@greve.dk

De fagprofessionelle skriver en kort information om, hvorfor denne indsats ønskes og sikrer, at skolen ved besked. Kontaktoplysninger til skole og forældre oplyses og herudover om forældre har anden sproglig baggrund end dansk og har brug for tolk. Efterfølgende inviteres forældre, barnet samt en repræsentant fra skolen, til en for-samtale, hvor det vurderes om barnet vil have gavn af et Cool Kids/Chilled forløb.

Sidst opdateret: 19. april 2022