Fonologi
– et fagudtryk for udtale
Sprog består af flere elementer bl.a. udtale, ordforråd, sætningsforståelse og -dannelse og sprogbrug.
Udtale (eller på fagsprog fonologi) er et system, barnet skal lære. Det er meget ligesom, at grammatik er et system, børn skal lære.
For at lære den korrekte udtale på et sprog, skal børn have fat i to ting.
Først skal barnet have fat i, hvilke lyde der tæller som lyde på barnets sprog. Vores munde kan lave alle mulige lyde, men det er kun nogle af dem, vi bruger i vores sprog. Alle sprog har hver deres sæt af lyde, der tæller som sproglyde, og børn lærer ganske langsomt gennem at lytte og samtale, hvilke der hører til deres sprog. I starten har barnet kun nogle enkelte lyde. Det er typisk lyde som m, b, d og a.
Det næste, barnet skal lære, er reglerne for, hvordan sproglydene kan og skal kombineres. Alle sprog har regler for, hvordan dets sproglyde kan kombineres. Ligesom et barn lige så langsomt tilegner sig sproglyde, så tilegner de sig også lige så langsomt reglerne for, hvordan disse sproglyde kan og skal kombineres. De starter simpelt og oftest med stavelser, der består af en konsonant + en vokal, ofte gentaget flere gange efter hinanden, fx mama. Efterhånden udvider barnet sit repertoire af stavelsestyper, så der fx kan komme to konsonanter i træk, men til en start udtaler næsten alle børn fx små som må.
– Udarbejdet af fonologi teamet i PPR Greve, april 2024
Læs mere
Hvad er udtalevanskeligheder
Alle børn vil udtale ord anderledes end voksne, når de starter med at tale.
Det er fordi, de endnu ikke har tilegnet sig alle sproglydene og reglerne for, hvordan de kan og skal sættes sammen. Det er en helt normal del af en udvikling. Nogle børn har særlig svært ved at tilegne sig alle sproglydene og reglerne for, hvordan de kan sættes sammen. Vi siger, at de har udtalevanskeligheder eller fonologiske vanskeligheder. Når barnet skal forbedre sin udtale, så skal barnet hjælpes til at opdage reglerne. Det gør man først og fremmest ved at gentage barnets ord eller sætning korrekt, så det med det samme får hørt ordene med den rigtige udtale.
Børn med større udtalevanskeligheder kan også have brug for egentlig undervisning, hvor man laver lege og øvelser, der præsenterer lydene og reglerne for barnet trin for trin.
Hvordan påvirker hørelsen et barns udtale
Hørelsen er barnets vigtigste sans, når det skal tilegne sig et sprog.
Hyppige forkølelser og/eller mellemørebetændelser kan gøre, at mellemøret bliver væskefyldt, og hørelsen bliver dårligere. Især små børn er udsatte for at få væske i mellemøret. Et barn kommer ikke selv og fortæller, at det hører dårligt. For barnet er alle lyde ”skruet lidt ned”, uden at det ved det. Perioder med væske på ørerne er meget sjældent årsagen til, at et barn har udtalevanskeligheder. Mange børn har væske på ørerne i perioder, men udvikler alligevel deres udtale helt som forventet.
Men hvis et barn har udtalevanskeligheder, så er det en ekstra forhindring, når det skal udvikle sin udtale, hvis der også er væske på mellemøret i længere perioder – og dermed nedsat hørelse i længere perioder. Derfor kan det være en god idé at være ekstra opmærksom på, om ens barn hører normalt, hvis barnet har udtalevanskeligheder. Er man usikker på, om ens barn hører normalt, er det en god idé at få undersøgt barnets hørelse hos en øre-næse-hals-læge.
Hvordan påvirker mundmotorik et barns udtale
Nogle gange hører man, at mundmotoriske øvelser skulle hjælpe på udtale.
Logikken er, at udtale er noget, der sker i munden. Barnet skal flytte sin tunge og læber for at lave sproglyde, så hvis man træner at flytte tunge og læber eller gør munden stærkere, så bliver udtalen nok bedre. Sådan hænger det imidlertid ikke sammen. Langt, langt de fleste børn har rigelig fin styrke og kontrol over deres mund til at kunne udtale sproglyde.
Faktisk viser forskning, at børn med udtalevanskeligheder ikke har mundmotoriske vanskeligheder. Udtale er - ved vi jo nu - et system, så ligesom børn ikke bliver bedre til at bøje udsagnsord i datid, hvis de øver sig i at hoppe baglæns, så bliver de heller ikke bedre til udtale, hvis de puster til vatkugler.
Det bedste vi kan gøre er, at…
- Gentage ordet med korrekt udtale (”Ja, den er gul”)
- Gentage ordet langsomt og tydeligt i en naturlig respons (”Og den er ssssort”)
- Gentage korrekt hver gang barnet siger noget – ikke kun hver 10. gang
Det er hverken nyttigt eller behageligt at sige…
- ”Det hedder ikke dul men gul. Kan du sige gul?”
- ”Prøv lige at sige det rigtigt”
- ”Sig det lige med F (Æf) i stedet for”
Det handler ikke om dovenskab. Hvis barnet kunne sige det rigtigt, gjorde han/hun det.
Et barn er som udgangspunkt ikke optaget af, hvordan ord lyder. Barnet er i stedet optaget af, hvad ord og sætninger betyder, og hvordan de kan bruges til at kommunikere med. Det giver god mening! Hvis vi gerne vil have barnet til at blive opmærksom på sprogets lyde – for at hjælpe udtale og læsning på vej – er vi derfor nødt til at hjælpe barnet til at rette sin opmærksomhed mod sprogets lyde. Det kan vi gøre på flere forskellige måder.
Arbejd med rim
Brug rim til at vise barnet, at vi kan tænke over, hvordan et ord lyder. Nogle ord lyder næsten ens! Fordi ordene netop ikke passer sammen ift. hvad de betyder, men kun ift. hvordan de lyder, bliver rim også ofte lidt fjollede. Når vi rimer, er vi voksne også ofte gode til at udtale ordene ekstra tydeligt, hvilket er en god hjælp. Man kan finde gratis materialer på fx lottesalling.dk/download eller på abcleg.dk. Tryk på ”gratis” i den øverste bjælke og vælg herefter ”lær rim med øjne, ører, hænder og krop”. Så ligger der mange forskellige gratis materialer samt en vejledning – lige til at printe og klippe!
Arbejd med at finde ord med samme forlyd
Man kan også hjælpe et barn til at rette sin opmærksomhed mod, hvordan ord lyder, ved at snakke om hvilken lyd et ord starter med. Hvis barnet fx siger ”her er min sko”, så kunne man sige ”ej, jeg kan høre, at sko starter med /sssss/” og sig så ordet med en ekstra lang første lyd: ssssssssko. Når barnet bliver vant til det, kan man bygge videre og sige ”gad vide, om vi kan finde et andet ord, der også starter med sssss”.
Lav en pause og se, om barnet kommer med et forslag. Hvis ikke, kan man fx sige ”hmmm, jeg kommer til at tænke på sssssssol.” På den måde begynder barnet at vænne sig til, at man kan tænke over, hvilken lyd et ord starter med, og om et andet ord starter med den samme lyd eller ej.
Hvis du ved, hvilke lyde et barn endnu ikke har fået fat i, kan du hjælpe tilegnelsen endnu mere på vej ved at fokusere på de svære lyde, mens I leger, spiller og læser sammen.
Arbejd med ord
Brug billeder af ting med mål-lyden (dvs. den lyd, som barnet har svært ved) til at lege med på forskellige måder. Billeder kan I fx finde ved at søge på internettet, tage billeder med et kamera selv eller i billedordbøger.
Brug billederne til at:
- Lave billedlotteri
- Lave vendespil
- Bygge en forhindringsbane hvor man skal hoppe over billeder og sige navnet, før man må passere
- Lege gemmeleg med ordene. Gem halvdelen af billederne hver. Når man har fundet et billede, skal man sige ordet, indtil den anden har fundet et nyt billede.
- Lave jeres eget brætspil med tegninger eller billeder
- Lave fjolleremser med ordene. Vælg fx tre ord og lav en lille remse eller historie med ordene.
Husk, at det stadig gælder, at du hjælper barnet bedst ved at gentage korrekt efter barnet. Hvis barnet udtaler et ord forkert, skal du altså ikke rette det, men i stedet bare sige ordet korrekt – og gerne ekstra tydeligt. Det skal være sjovt at lære!
Arbejd med rim og remser
Lån bøger med bogstavrim på biblioteket. Vælg de vers, hvor der er mange af den lyd, I arbejder med.
Idéer til bøger med rim og remser kan være:
- ”Halfdans ABC”
- Bøger med rim og remser af Lotte Salling, f.eks. ”En hest i Rom og andre dyrerim eller ”Sørøver Søren og andre alfabetrim”
- ”Atten arrige ansjoser - en forlyds-ABC” af Rikke Juul Damgaard
- ”Kruse-dullens ABC” af Lone Kruse.
Læs versene sammen, hvor du er opmærksom på at udtale den svære lyd ekstra tydeligt. Når du og barnet kender dem rigtig godt (og måske kan dem udenad), kan I prøve at hviske eller råbe versene sammen. Prøv også at læse et vers, som barnet kender og lav undervejs med vilje den type fejl barnet normalt laver. Prøv at få barnet til at gribe dig i det.