Developmental Language Disorder (DLD)

0-2 år:

• Familie historik med sproglige vanskeligheder
• Minimal interaktion
• Manglende reaktion på sprog
• Nedsat brug af gestik
• Ingen / meget få kendte ord ved 1½-2 år
• Endnu ikke kanonisk pludren ved 11 mdr.

3-4 år:

• Få kendte ord (verber)
• Vanskeligheder med at forstå enkle instruktioner
• Vanskeligheder med fonologisk og grammatisk produktion
• Svær at forstå, selv for nære voksne  

 5-6 år:

• Samme punkter som under 3-4 år
• Vanskeligheder med social kommunikation (pragmatik) træder tydeligere frem efterhånden som sprogproduktionen bedres.

DLD kan have signifikant indflydelse på:

• Indlæring i skolen og uddannelsesmuligheder, f.eks. læse- og skrivetilegnelsen
• Socialt liv f.eks. at danne og bevare venskaber
• Selvoplevet livskvalitet f.eks. selvværd
• Mental sundhed - højere hyppighed af angst- og depressionssymptomer
• Social inklusion og arbejdsmuligheder som voksen 
• Børn med DLD vil som voksne stadig have sprogvanskeligheder. Børn, unge og voksne med DLD har sandsynligvis lavere literacy-færdigheder, og det er mindre sandsynligt at ansøge til universitetet eller til faglærte stillinger.

DLD: Arbejde og mentalt helbred: Det er nødvendigt, at DLD tages alvorligt, da det kan øge risikoen for arbejdsløshed og manglende uafhængighed i voksenalderen. Større fokus på DLD i skolen ville gøre det muligt at udvikle og fremme elever med DLD kompetenceområder.

Børn med en vedvarende sprogforstyrrelse kan udvise både en udadreagerende adfærd (kan komme i konflikt med andre) og/eller indad reagerende adfærd (f.eks. tilbagetrækning: ensomhed, har en tendens til at lege alene). Ofte løses disse vanskeligheder i ungdomsårene, alligevel er teenagere med DLD mere tilbøjelige til at rapportere symptomer på depression end deres jævnaldrende.

• Koncentration og opmærksomhed
• Hukommelse
• Overblik
• Social udvikling 
• Motorik
• Der kan være vanskeligheder med forarbejdning og forarbejdningshastighed

DLD i forhold til andre vanskeligheder: DLD optræder hyppigt sammen med ADHD og dysleksi. Mange børn med DLD har ikke de sociale vanskeligheder, som forbindes med autisme, men nogle kan have milde autistiske træk.

Læsefærdigheder: Der er en tæt forbindelse mellem DLD og dysleksi. Selv hvis barnet kan læse højt uden fejl, har de ofte vanskeligheder med at forstå det, de har læst. Disse vanskeligheder er ofte overset og kan blive misforstået af læreren som dårlig opførsel eller uopmærksomhed.

Sociale vanskeligheder: At være i stand til at kunne udtrykke sig flydende og hurtigt og at kunne opfatte og forstå, hvad andre siger har en stor indflydelse på sociale relationer. Unge med DLD kan have vanskeligheder med at interagere med deres jævnaldrende, og kan have oplevet mobning i løbet af skoletiden. En bedre forståelse af DLD blandt de voksne og kammeraterne kan være med til at afhjælpe disse negative oplevelser. 

Hvad skal man være opmærksom på?

I dagtilbuddene er det vigtig at være nysgerrig og undersøgende fra den første bekymring/undren opstår:

• Kan barnet fastholde sin koncentration og opmærksomhed på samme måde som sine kammerater på samme alder?
• Hvordan opleves barnets sprogforståelse, kan det forstå og handle på beskeder?
• Hvordan er barnets ordforråd, mangler barnet ord for ting, det gerne vil fortælle?
• Tager barnet fra på den generelle sproglige indsats i børnehaven, eller når der i en periode laves et særligt gruppeforløb med fokus på f.eks. ordforråd?
• Kan barnet kategorisere i forskellige overbegreber som frugt, grøntsager osv.?
• Hvordan opleves barnets sætningsopbygning sammenlignet med børn på samme alder?

Kan barnet genfortælle oplevelser, det har haft, eller historier det har hørt?

Hvad kan man gøre?

Børn med DLD har brug for at lære sproget på en anden måde og få hjælp til at forstå og bruge sproget, både i gruppen, i børnehaven og med deres venner. Der er flere måder, vi kan hjælpe barnet med DLD på:

• Vær ansigt til ansigt med barnet og brug kroppen og din mimik til at hjælpe barnet med at forstå, det du siger
• Giv tydelige og eksplicitte beskeder, du kan f.eks. sige “Nu skal vi tisse, vaske hænder og ud på legepladsen” i stedet for “nu skal vi ud at lege”
• Underbyg gerne mundtlige beskeder med billeder
• Tjek om barnet har forstået, hvad dét skal. Du kan f.eks. spørge “Peter hvad skulle du nu?” eller gentage beskeden
• Leg med kategorisering i mindre grupper. Har det en effekt, at vi sætter lys på forskellige emner sammen med barnet i en periode?
• Anvend dialogisk læsning
• Fokus på at det er sejt at spørge ind til det, vi ikke ved/kender/forstår. Gå på opdagelse efter ord og ting, vi ikke ved hvad er

Her kan du se gode videoeksempler på understøttende sprogstrategier, som kan være gode at have fokus på i hverdagen både hjemme og i børnehaven (se liste over links)

DLD er ofte en skjult vanskelighed, og det anslås at cirka 7% af en årgang har DLD. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om børn og unge i skolen har sproglige vanskeligheder. Børn og unge med DLD har brug for at lære sproget på en anden måde og brug for at få hjælp til at forstå og bruge sproget, både i klassen og med deres venner.

Hvordan kan DLD se ud i klasselokalet?

Elever med DLD kan have svært ved:

• at forstå beskeder og instruktioner, især hvis der bliver talt hurtigt, eller hvis der er distraktioner
• at holde koncentrationen
• at udtrykke sig præcist, når han/hun bliver spurgt
• at producere korrekte sætninger
• at holde en rød tråd i narrativet, når eleven skal fortælle noget
• at deltage aktivt i gruppearbejde
• at forstå, hvad han/hun skal gøre i stillede opgaver
• at forstå, det de læser
• at lære og at huske nye ord og fagbegreber

Undervisningsstrategier

• Vær ansigt til ansigt med barnet og brug kroppen og din mimik til at hjælpe barnet med at forstå, det du siger
• Giv tydelige og eksplicitte beskeder. Du kan f.eks. sige “Nu er timen slut. Vi skal pakke vores bøger ned i tasken og gå ud i skolegården” (i stedet for “nu skal I blive klar til frikvarter”)
• Gentag beskeder og forklar instruktionerne i korte og simple sætninger
• Tjek for forståelse. Spørg f.eks. “hvad skulle du nu?”
• Giv eleven tid til at bearbejde og finde ordene
• Vær visuel, brug billeder og kropssprog eller tegn og skriv gerne stikord ned, imens du taler
• Brug så mange sanser som muligt til at undervise i nye emner: demonstrer, rør, lugt og tal
• Giv mulighed for, at barnet kan få lov til at udtrykke sig på andre måder end via det talte sprog, f.eks. kan de få lov at tegne eller skrive i stedet
• Vær opmærksom på, at det kan være udmattende for børn med DLD at skulle bruge sproget en hel dag

Klasseværelsets organisering
Børn med DLD bør være placeret i klasserummet, så du nemt kan få deres opmærksomhed, da lytning og forståelse kan være hårdt arbejde, og eleven derfor nemt kan miste koncentrationen i løbet af lektionen. Det kan også være relevant at overveje, hvem der skal være sidemakker og også hvem der er med i gruppearbejde, så eleven med DLD kan arbejde sammen med støttende jævnaldrende. 

Det kan være meget trættende at lytte og forstå over længere tid for en elev med DLD, så det kan være en god ide at planlægge lektionerne, så eleven med DLD kan holde pauser fra at lytte. 
En mulighed for at give eleven en pause kan være, at man har opgaver klar, som kan udføres selvstændigt i et stille rum.

Brug sproget

Brug korte enkle sætninger, hvor det er muligt, og opsummer det, der er blevet sagt. Hvis en instruktion involverer flere trin, så pind trinene ud og gentag, hvis det er muligt. Elever med DLD har ofte behov for mange gentagelser.

Ved nye eller svære ord i undervisningen, kan det hjælpe eleven med DLD, at de beskrives ved hjælp af enklere ord. Man kan også overveje at tegne eller på anden måde give en visuel præsentation.

Nogle elever med DLD kan have svært ved at finde de ord, de gerne vil bruge i deres ordforråd. En hjælp kan være at give dem flere ord at vælge imellem, eller at bede dem beskrive det, de gerne vil sige og så hjælpe med ordet efterfølgende.

At blive stillet spørgsmål kan være en udfordring for børn med DLD. I stedet kan man prøve at kommentere, hvad der bliver gjort i stedet for at stille spørgsmålstegn ved det. 

Hvis barnets familie, skolen eller dagtilbuddet har en mistanke om DLD, kan barnets udfordringer drøftes på dialogudvalg eller åben dør med den lokale logopæd og psykolog fra PPR. Den lokale logopæd kan bidrage med en grundig afdækning af barnets sproglige forudsætninger samt en afklaring af, om barnet opfylder kriterierne for DLD. Dette sker typisk gennem beskrivelser fra forældre, lærere og pædagoger, gennem observationer i skole/dagtilbud og evt. test med barnet.

Logopæderne i PPR er sparringspartnere til skole, dagtilbud og familier. Vi kan tilbyde vejledning og sparring til forældre og skole/dagtilbud i forhold til drøftelse af barnets vanskeligheder, viden om DLD, optimal støtte og specialiserede indsatser i hverdagen. Individuelle og specialiserede målrettede indsatser kan hjælpe med at påvirke elevens hverdag og muligheden for deltagelse i undervisning og socialt samvær.