Mistanke om radikalisering og ekstremisme
Sådan gør du ved bekymring eller mistanke?
Du er selv bekymret eller modtager en henvendelse fra en anden person om en bekymring
Bekymringen/mistanken drøftes som det første med nærmeste leder.
Behov for yderligere sparring, eller hvis bekymringen/mistanken skal undersøges nærmere kontaktes en af følgende:
- KFI-koordinator Mette Hvidemose, 51 52 48 30, mhv@greve.dk
- Koordinerende gademedarbejder Tom Hjort, 30 66 32 73, tom@greve.dk
Hvad gør du, hvis du har eller modtager en bekymringshenvendelse fra f.eks. forældre, skolelærere eller naboer med mistanke om antidemokratisering og/eller radikalisering?
Læs mere
Radikalisering forstås som en proces, hvori en gruppe eller en borger i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelsen af voldelige eller ulovlige handlinger for at fremme dem.
Processen kan ske gradvist eller pludseligt, og kan karakteriseres ved blandt andet:
• At en borger accepterer ekstremismens idéer og metoder, eventuelt ved at tilslutte sig dens organiserede grupper.
• At der sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan eksempelvis ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på Internettet.
• At der sker en ”dehumanisering”, hvor dem man opfatter som fjender ikke ses som mennesker, hvilket er medvirkende til at legitimere voldshandlinger.
Der findes ikke en endegyldig liste over bekymringstegn, der med sikkerhed betyder, at en borger er inde i en radikaliseringsproces. Tilstedeværelsen af ét bekymringstegn hos en borger, eksempelvis deltagelse i kriminalitet, er heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den borger er ved at blive radikaliseret. Det er derfor vigtigt at se på både styrken og antallet af bekymringstegnene.
3 væsentlige bekymringstemaer er: Adfærd, holdninger og relationer.
Listen er på ingen måde udtømmende. I hvert enkelt tilfælde af mistanke eller bekymring for en borger er det vigtigt, at der foretages en individuel vurdering.
Adfærd:
• Borgeren opsøger hjemmesider, litteratur eller film med voldelige/ekstreme budskaber.
• Borgeren er involveret i bekymrende begivenheder, for eksempel voldelige sammenstød eller deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber.
• Borgeren benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse.
• Borgeren er involveret i vold, kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd.
Holdninger:
• Borgeren giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning.
• Borgeren giver udtryk for konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper. Det kan være “jøder”, “muslimer”, “danskere”, “kapitalister”, “indvandrere”, “homoseksuelle” eller andre.
• Borgeren argumenterer for “absolutte løsninger”, for eksempel at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes.
• Borgeren søger at legitimere disse holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i samfundet eller i verden.
• Borgeren sympatiserer med kendte terrorgrupper såsom ISIS.
Relationer:
• Borgeren er isoleret eller splittet i forhold til familien.
• Borgeren får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer, som er kendt for kriminalitet eller ekstreme/religiøse holdninger.
• Borgeren har givet afkald på hidtidige venner, omgangskreds og fritidsaktiviteter.